I vores montage afdeling monteres der hver dag mange cykler, men ikke ret mange monteres på samme måde, da der som regel er et krav om noget tilbehør fra vores store tilbehørsliste.
Cyklerne lagerføres som regel i minimum 2 forskellige moderigtige farver, og leveres som udgangspunkt med 3 eller 7 gear. Leveringstiden på vores egenproduktion er derfor meget kort.
Uanset om produkterne sendes ud eller leveres af en af vore konsulenter, vil det altid være vores montage afdeling der udfører den sidste kontrol før produktet forlader vores virksomhed.
Alle vores produkter er af høj kvalitet, og er CE mærket efter det medicinske direktiv, hvilket også indbefatter at der leveres en letforståelig dansk brugermanual med.
Cyklerne bliver løbende kontrolleret og testet.